Taido er en Japansk kampkunst som hører til den gruppe af nærkamps-systemer der under ét kaldes Budo. Andre eksempler på Budo er; Judo, Karate-do, Aikido og Kendo.

Taido er udviklet fra Gensei-ryu karate-do af Okinawamesteren, grundlæggeren af begge systemer.

Taido kan minde lidt om en akrobatisk form for Karate. Systemets teknikker indeholder slag, spark og enkelte kast. Man bevæger sig meget og flytter ofte kroppen over stor afstand ved hjælp af rulninger, vejrmøller og spring.

Taido adskiller sig fra anden kampkunst ved måden man bevæger sig på og ved principperne for udvikling af kraft i teknikker. Teknikkerne fungerer tredimentionelt - forstået således at man kan udføre teknik fra luften nedad, horisontalt fra stående stilling, eller fra gulvet opad.

En særlig egenskab ved Taido er at man ikke behøver at have vægtklasser i konkurrencer. Systemets teknikker gør at udøvere med vidt forskellig størrelse og styrke kan træne sammen og konkurrere mod hinanden.

Daglig Taidotræning omfatter :

• Styrke- og smidighedsøvelser
• Springtræning
• Indlæring af basal grundteknik
• Angrebs- og forsvarskombinationer overfor en partner
• Figur-øvelser ("Hokei")
• Fri improviseret kamp ("Jissen")

I udøvelsen af Taido bruger man alle dele af kroppen ensartet. Taido giver en effektiv fysisk træning med meget lille risiko for overbelastning og skader. Man kan fortsætte med at udvikle sin kunnen og have fuldt udbytte af træningen når man som udøver kommer op i en alder hvor man normalt ikke ville dyrke idræt på et intensivt plan.

Taido er en sund og spændende kampkunst, en selvforsvarsmetode og en konkurrencesport.
Taidotræning er oplevelse og formål i sig selv og ikke blot indlæring af selvforsvar eller forberedelse til konkurrence.